
Simon Donslund
9-11-2016 - 9:23
Kasper Hvidt stopper på håndboldbanen
Kasper karriere og stop
Kasper Hvidt har via en e-mail, for et par uger siden, meldt ud, at han stopper med at spille håndbold. Han har valgt at melde dette ud et halvt år før han rigtig stopper, for at undgå rygter om alle mulige forskellige skift til andre klubber.
Han siger således: ”Jeg har opnået stort set alt, hvad man kan opnå som håndboldmålmand, så beslutningen om at stoppe nu har egentlig ikke været så svær.”
Han har formået at spille 219 kampe for det danske landshold i gennem tiden, og har været anfører for holdet fra 2004 – 2010. Han har vundet fire danske mesterskaber, fire danske pokaltitler, to spanske mesterskaber og to spanske pokaltitler. Han har repræsenteret fire klubber i Spanien, - den største af dem Barcelona, imens han spillede for Lemgo i Tyskland. I Danmark har han også spillet i fire klubber, alle er dog fra København.
Kasper Hvidt har i mange år været en rigtig vigtig brik på det danske landshold hvor han har været med til at sikre Danmark flere medaljer.
Han har også i sine forskellige klubber været en rigtig vigtig faktor udenfor banen. Han mener, at ledelsen også er med til at påvirke spillere og spillet på banen meget.
”Det er rigtig ærgerligt, at Kasper stopper” – Caroline Siersbæk
Caroline Siersbæk på 16 år, som spiller for Skjern håndbold udtaler: ”Jeg syntes, at det er rigtig ærgerligt, at Kasper stopper, men jeg kan godt forstå at han i en alder af 40 år, har taget denne beslutning. Jeg er personlig ret stor fan af Kasper, og jeg syntes hans spillestil er rigtig fornuftig. Derudover vil jeg dog sige, at han nogle gange går over grænsen, da han har et ret voldsomt temperament, og det syntes jeg godt kan blive lidt for voldsomt.”
Kasper Hvidt forventer at bruge hans håndboldpension og ledelsesevner i klubber rundt omkring.
Kilder: E-mail udsendt af Kasper Hvidt og Håndboldbevidste Caroline Siersbæk
Kasper Hvidt er færdig med håndbolden efter en lang karriere, som har budt på mange kampe både i ind- og udland
Læs også:
