top of page
Marcus Christensen
10-11-2016 - 12:58

Stjernen i den lille by

  • Facebook Social Icon

Brugsen er vigtig for de lokale

 

I byen Lunde er der 439 indbyggere. Det lyder ikke af meget, men alligevel har de fået brugsen til at køre rundt. Dagligt handler der ca. 250-300 kunder i butikken. Der arbejder 8 folk fra lokalområdet i Brugsen. De arbejder hårdt for at få det hele til at køre rundt. I Lunde betyder det meget for indbyggerne at have deres egen købmand, så derfor handler de der dagligt, også selvom udvalget ikke er stort.

Lis Vad har arbejdet i butikken i knap 5 år. Hun ved om nogen, hvad der skal til, for at holde liv i den lille købmand. ”Der skal arbejdes hårdt for kunderne, da vi tit bliver overtrumfet af supermarkeder med større udvalg. Så derfor, skal vi have så mange forskellige varer som muligt, så vi når en bred sektor. Vi gør alt hvad vi kan, for at opfylde kundens ønsker. Hvis vi ikke har varen de kom for på lager, vender kunden om og går ud igen. Hvis vi er uheldige, vender kunden aldrig tilbage. Derfor er det vigtig at gøre det bedste man kan. Man skal knokle for at holde biksen kørende.” siger Lis Vad.  Indbyggerne i Lunde er super glade for butikken. Hvis den ikke var der, skulle de køre helt til Nørre Nebel, som ligger 5 km fra Lunde.

Kunderne betyder alt for dem butikken, butikken betyder alt for kunderne. Det er grundprincipperne til at fastholde en butik i det lokale samfund.

Butikkens stjerner

Lunde er så heldig, at der ligger en efterskole 4 kilometer derfra. Der er 135 elever på efterskolen, og de er med til at holde butikken kørende. De glade elever kommer ca. 2 gange om måneden og handler lidt ind. ”Eleverne køber mest over i den usunde del.” siger Lis. ”Det betyder, at vi skal have lidt mere af det. For når de først kommer, ryger der hurtigt noget slik.” tilføjer hun.
Hun siger samtidig, at hun er glad for at have dem. Det betyder meget for butikken, at der kommer nogle elever og køber lidt.

Desværre er det ikke alle små lokale butikker, som har en efterskole tæt på, som kommer for at proviantere. Så derfor lukker flere og flere små lokale forretninger, ikke bare købmænd. Det er som en ond cirkel. Uden en dagligvarebutik i byen, virker byen ikke så tillokkende for nybyggere. De bosætter sig hellere tættere på en større by. Det svinder ud i de små byer, fordi det ikke kun er nybyggere og nye boligejer, der leder efter et sted, hvor de daglige vilkår er lette. Indbyggerne i de små byer har det på samme måde. Derfor ses det desværre, at flere og flere flytter fra mindre byer, eller landsbyer, og ind til de større byer. Det kan forhindres, hvis man bare viser lidt engagement, og er villig til at ofre sig lidt for sin by. Det er Lunde et levende bevis på.             

Efterskolernes stjerne

Butikken i Lunde er en meget kendt butik blandt eleverne, der elsker at have den lille butik i nærheden. ”Det er dejligt der ligger en købmand i nærheden, så vi ikke behøver at tage helt hjem for at få noget slik,” udtaler Rasmus Bro fra Frøstrup. Butikken er en stjerne for mange af eleverne, fordi den betyder meget for dem. Rasmus Bro siger: ”Den er en stjerne for mig. Jeg ser op til den. Når jeg mangler noget, kan jeg lige cykle over til stjernen.” Eleverne er meget glade for at der er en butik. Hvis der ikke var en købmand i Lunde, ville de ikke få noget slik ret tit. Butikken er en stjerne for mange af eleverne, ellers ville de aldrig kunne købe og slik, og hvad de ellers køber.

 

Lundes stjerne

”Min købmand” betyder meget for borgerne. ”Hvis der ikke var nogen butik i Lunde, ville folk rejse væk fra byen.” siger en lokal mand fra Lunde. Han lagde meget vægt på, at hvis der ikke var en købmand, ville byen lige så stille gå i opløsning. Butikken betyder også meget for handlen i byen. Det er nemlig i købmanden, at det meste af handelen i byen foregår. Borgerne er meget tætte, og hjælper hinanden i den lille by.

I landsbyer har de svært ved at holde på købmændene. De kan ikke få det til at løbe rundt, fordi de ikke har det store udvalg. Men Lunde har fået det til at køre rundt ved hjælp fra byens borgere og stort engagement fra byens lokale købmand. Denne succes skal brede sig til andre byer, som er i samme dilemma.  

Foto: Marcus Christensen
Lunde købmand er vigtig for indbyggerne.                          

Læs også:

  • Facebook Social Icon

Følg os på Facebook!

bottom of page